Præmieret foto

Mit foto ”Portræt, portræt, portræt” var ophængt som en del af udstillingen Portræt Nu! 2017Frederiksborg Slot i Hillerød fra maj til juli 2017. Det var udvalgt af en international jury, der sammensatte udstillingen ud fra mere end 1000 indsendte værker fra de nordiske lande og Kina. Juryen tildelte mit foto en specialpris, og deres begrundelse kan læses her. Ved billedet var der en præsentation, som kan læses her.

Fotografiet er taget januar 2016 på Musée du Louvre i Paris. Maleriet, som den asiatiske kvinde bruger som baggrund for sin selfie, er ”Mona Lisa” malet af Leonardo da Vinci. Dette maleri er formentlig kunsthistoriens mest berømte portræt og derfor bevogtet og beskyttet af afspærring og panserglas. Hver dag trænges horder af besøgende foran det, men i sekunderne op til fotograferingen fik den asiatiske kvinde på mirakuløs vis plads omkring sig til at tage sin selfie med den legendariske baggrund.

Portræt, portræt, portræt


Uddeling af specialpriser maj 2017

Uddeling af specialpriser maj 2017